Inspiration
Her finder I inspiration til jeres projekter og nyt fra GLOBUS
Nye projekter i GLOBUS kommer vidt omkring: Klima, iværksætteri og rene hænder
14 nye projekter og masser af spændende GLOBUS-samarbejde
Tømrerlærlinge skal bygge bæredygtige toiletter sammen med deres kolleger i kenya
Praktik i Tanzania gør Verdensmålene konkrete
18 nye projekter får støtte af GLOBUS
Gymnasieelev på studietur: “Der er stor forskel på uddannelse i Tanzania og Danmark”
FGU-elev i Kenya: “Det har været en øjenåbner”
“I Tanzania skifter man ikke bare noget ud, fordi det ikke ser godt ud”
“Jeg har udvidet mit syn på Afrika og de udfordringer, et land som Uganda står overfor”
Disse 14 projekter fik støtte i første ansøgningsrunde
Sådan laver I et godt projekt: Uddannelsesudveksling
Puljen er åben
Igangværende projekter
Klik på bevillingshaveren og læs mere om deres projekt
Titel: Folkemøder & faglige fællesskaber for Verdensmålene, Kenya-Danmark
Type: Uddannelsesudveksling
Bevillingshaver: 2030beyond
Bevilling: 899.785 DKK
Land: Kenya
Projektperiode: 2022-2024
Partnere i Danmark: FGU Hovedstaden, FGU Midt og Østsjælland, Hotel og Restaurantskolen, nOmy Group Aps.
Partnere i Syd: Kenya Utalii College
Resume af projektet: Formålet er engagement af elever fra erhvervsskoler og FGUer i faglig bæredygtighed og udviklingssamarbejde med afsæt i Verdensmålene og princippet om Leave No One
Behind. Disse elementer integreres i uddannelserne i form af træning i Danmark på tværs af skoler, 12 dages udveksling i Kenya, online workshops med alle skoler før og efter, samt formidling af den nye viden til skolernes øvrige elever. I Kenya trænes eleverne på regionens største kokkeskole, hvor de på tværs af kulturer udvikler løsninger på fremtidens mad og kommunikation herom. Ejerskabet og engagementet styrkes, når eleverne på det kenyanske Folkemøde formidler deres nye viden og faglige løsninger i demokratisk dialog med erhvervslivet, politikere og særligt de unge gæster.
Verdensmål i projektet: Projektet forholder sig til enkelte Verdensmål og delmål, særligt SDG 2 og alle dets delmål, som vil blive omdrejningspunktet for læring i workshops og diskusssioner om fagets impact på verdensmålene og mulighederne for at påvirke målopfyldelsen gennem arbejdet med fødevarer og ernæring. SDG 4 og særligt 4.7 addresseres ved at indarbejde Verdensmålene i et fag, som typisk ikke indeholder dette element og rammer elever som ellers ikke eksponeres for denne dagsorden. Herigennem addresseres også det grundlæggende princip om Leave No One Behind. Desuden addresseres SDG 12, særligt 12.2, 12.2, 12.5, 12.8, samt SDG 13, idet fødevareproduktionen i høj grad influerer på klimaforandringer. SDG 1, 5, 10 er endvidere centrale for projektet, som gennem eksponering af eleverne for udviklingssamarbejde og et særligt fokus på lige muligheder og fattigdomsbekæmpelse giver eleverne større forståelse for betydningen af udviklingssamarbejde for at nå Verdensmålene. Princippet om Do No Harm er en central del af formidlingen af dilemmaer som fx lokalt råvareforbrug vs. mindre eksport af grøntsager for et land som Kenya. Dialog om disse udfordringer er central for vejen til at opnå alle mål. Endelig er projektet et helt konkret eksempel på SDG 17, særligt 17.6 og 17.8 om fremme af innovation og 17.17 om tilskyndelse af effektive partnerskaber.
Titel: LECSA – Exchange and Recycling
Type: Cirkulært og uddannelsesudveksling
Bevillingshaver: Denmark-Lesotho Network
Bevilling: 197.201 DKK
Land: Lesotho
Projektperiode: 2022-2023
Partnere i Danmark: Sosu-Syd, Åbenrå
Partnere i Syd: Scott Hospital, Lesotho og Lesotho Evangelical Church of Southern Africa
Resume af projektet:
UDVEKSLING:
Formål: At unge i Danmark får bedre indblik i forholdene i et u-land (Lesotho), Målgruppe: Unge under uddannelse til SSA. (Åbenrå, Sønderborg og Tønder), Aktiviteter: Udsendelse/uddannelsespraktik til Lesotho. (Scott College of Nursing), Engagementsindsats: Oplysning i DK om Lesotho
GENBRUG:
Formål: At velfungerende hospitalsudstyr og computere anvendes i Lesotho, Målgruppe: I Lesotho 2 hospitaler, 1 klinik og 1 skole – sidstnævnte computere, Aktiviteter: Indsamling i DK, forsendelse og fordeling og instruktion i Lesotho, Engagementsindsats: Oplysning i DK om Lesotho
Verdensmål i projektet: Projekter bidrager til følgende Verdensmål: 3: Sundhed og trivsel, Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse, Verdensmål 17: Partnerskaber for handling.
Titel: Ung, Urban, Engageret
Type: Udvekslingsprojekt
Bevillingshaver: Dreamtown
Bevilling: 899.352 DKK
Land: Uganda
Projektperiode: 2022-2024
Partnere i Danmark: Københavns VUC (KVUC)
Partnere i Syd: Network for Active Citizens (NAC)
Resume af projektet: Indsatsen baserer sig på et unikt partnerskab mellem den danske NGO Dreamtown, Københavns VUC (KVUC) og den ugandiske organisation, Network for Active Citizens (NAC). Målet med indsatsen er at skabe handlemod, solidaritet og inspiration blandt danske og ugandiske unge gennem globalt udviklingssamarbejde. Igennem indsatsen vil der blive skabt et direkte link mellem unge elever fra KVUC og unge urbane aktivister fra Kampalas ghettoer igennem uddannelsesudvekslinger i Kampala og København. Sammen vil disse unge samskabe nytænkende projekter der bidrager til FNs verdensmål, med et eksplicit fokus på bæredygtige byer. Udover uddannelsesudvekslinger vil der blive faciliteret en række spændende engagementsaktiviteter der inkluderer et uddannelsesforløb for danske unge i globalt udviklingssamarbejde, samt deltagelse i en Verdensmålfestival på KVUC.
Verdensmål i projektet: Projektet sætter et særligt fokus på FNs Verdensmål 11, der omhandler bæredygtige byer og lokalsamfund. Et fokus på byer er en
stærk indgang til at engagere de studerende på KVUC, idet mange blandt denne målgruppe selv bor i udsatte boligområder i Københavnsområdet. Dette styrker relevansen af projektets tema. Derudover er KVUC forankret i byen og bruger den aktivt, som en integreret del af undervisningen. Derudover er indsatsen med til at styrke NACs og KVUCs arbejde for at opnå Verdensmål 4: omkring Kvalitetsuddannelse med fokus på at styrke unges viden om, og færdigheder i, at fremme bæredygtig udvikling. Endelig har indsatsen et eksplicit fokus på Verdensmål 13, da mange af de innovative projektideer de unge vil arbejde med i Uganda omhandler klimaforandringer.
Titel: Flying Stars Amputees på græs
Type: Cirkulær og uddannelsesudveksling
Bevillingshaver: FANT – Football for A New Tomorrow
Bevilling: 725.428 DKK
Land: Sierra Leone
Projektperiode: 2023-2024
Partnere i Danmark: FGU Østjylland
Partnere i Syd: Flying Stars Amputees (FSA)
Resume af projektet: Formålet med projektet er at styrke den interne kapacitet i FSA, så de har forbedret deres muligheder for at få en stemme i Sierra Leone og deltage i beslutningsprocesser og dermed være med til at forbedre livsvilkår for mennesker med handicap i Sierra Leone. Dertil er formålet ligeledes at engagere FGU-elever i denne proces. Projektet fokuserer på mennesker i Sierra Leone, som lever med et handicap. Disse mennesker betragtes generelt som andenrangsborgere i Sierra Leone, men med mod, styrke og humor forsøger FSA at ændre på dette syn. Projektets aktivitet består i at 10 elever fra FGU Østjyllands logistiklinje forestår afsendelsen af en del af en brugt kunstgræsbane til Freetown, Sierra Leone og herefter sammen med lokale kræfter anlægger banen på stranden, hvor Flying Stars træner og spiller kampe.
Verdensmål i projektet: Projektet bidrager til følgende Verdensmål: Verdensmål 3: Sundhed og trivsel, Verdensmål 10: Mindre ulighed, Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner samt Verdensmål 17: Partnerskaber for handling.
Titel: Craftsman for a better world
Type: Udvekslingsprojekt
Bevillingshaver: Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Bevilling: 898.800 DKK
Land: Tanzania
Projektperiode: 2023-2025
Partnere i Syd: Hughes Motors Limited, Arusha; TPC Limited, Kilimanjaro; Lon Agro LTD, Arusha; Simba Farm, Tanzania
Resume af projektet: Formålet med nærværende projekt er først og fremmest at sætte fokus på Nord-Syd samarbejdet. Uddannelsesudvekslingen tilbyder de danske elever/lærlinge muligheden for at lære fra sig, hvilket giver en unik indsigt i såvel det pågældende fagområde, som de større kulturelle forskelle verdensdelene imellem. Målgruppen for engagementsindsatsen er såvel elever på andre institutioner, som kunne inspireres til at deltage i lignende indsatser, og interessenter generelt, som søger større indsigt i samarbejde med tredjelande og FN's verdensmål. Foruden de planlagte aktiviteter i Tanzania, hvor lærlinge skal prøve kræfter med et ophold i den tredje verden, så følger en større indsats for at skabe kendskab blandt et væld af aktører til en netop denne slags indsatser.
Verdensmål i projektet: Vi vil deltage i denne indsats med udgangspunkt i FN's verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse og 17: Partnerskaber for handling (særligt 17.6).
Mål 4: Som et højt udviklet land er Danmark medansvarlig for at udbrede teknologiske og praktiske færdigheder til områder i verden, hvor adgangen til disse er begrænset. Med elever/lærlinge uddannet på højeste niveau inden for Entreprenør- og Landbrugsmaskinuddannelsen står Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i en unik position til at udbrede kompetencer og viden inden for netop landbrugsområdet til lokale i lande, hvor afhængigheden af færdigheder inden for især landbrug er af livsnødvendig karakter. Kvalitetsuddannelse er et nøgleområde i forhold til at sikre, at befolkningen i det Globale Syd opnår nødvendige færdigheder inden for eksempelvis landbrug generelt og bæredygtigt landbrug specifikt. I Danmark har vi et enormt højt uddannelsesniveau, og de danske elever besidder færdigheder på så højt et niveau, at de kan tilbyde lokale i det Globale Syd uvurderlig indsigt i færdigheder inden for eksempelvis reparation og vedligholdese af landbrugsmaskiner. HEG vil blandt andet gennem projektet lægge vægt på, at de lokale virksomheder skal teame en lokal lærling op med en dansk, hvis muligt, for på denne måde positivt at påvirke en kulturændring, hvor der i højere grad lægges vægt på uddannelsesaspektet i de tanzaniske virksomheder. HEG vil bidrage til den lokale bæredygtige udvikling jævnfør følgende citat fra verdensmålets indhold: ”Opnåelse af uddannelse af høj kvalitet for alle, bekræfter troen på, at uddannelse er en af de mest kraftfulde og gennemprøvede motorer for en bæredygtig udvikling”.
Mål 17, særligt 17.6: Gennem nærværende projekt yder HEG sit bidrag til at styrke Nord-Syd samarbejdet, ved blandt andet at bidrage til, at øget adgangen til videnskab, teknologi og innovation, og samtidig øge vidensdelingen mellem de involverede parter. Den efterfølgende udbredelse om projektet bidrager ligeledes til, at andre lignende aktører kan blive inspireret til at deltage i lignende projekter og initiativer. Helt konkret vil HEG igennem engagementsindsatserne sikre, at de elever der har været udsendt får et konkret forhold til FN’s verdensmål, og igennem en erhvervsuddannelse får muligheden for at bidrage til disse. Udbredelsen af teknologi og innovation kan bidrage til, at tanzaniske virksomheder kan optimere deres processer, og på den måde skabe økonomisk overskud. HEG’s elever vil opdage en udpræget forskel mellem hjemlige og lokale forhold når det kommer til teknologi, og det vil tilbyde disse en indsigt i problemløsning og tilpasning på højt niveau. Erfaringer som disse er oplagte at videreformidle gennem efterfølgende engagementsindsatser, således at viden om forholdene i tredjelande udbredes videst muligt. Kan det skabe en interesse for FN’s verdensmål og erhvervsuddannelserne, så er det hele indsatsen værd.
Titel: Exchanging knowledge between Denmark and Tanzania
Type: Udvekslingsprojekt
Bevillingshaver: Ikast-Brande Gymnasium
Bevilling: 198.314 DKK
Land: Tanzania
Projektperiode: 2023
Partnere i Syd: HOPAC Heaven of Peace
Resume af projektet: With this student exchange program, Haven of Peace Academy (HOPAC) in Tanzania and Ikast-Brande Gymnasium (IBG) in Denmark, will collaborate to engage students from both schools in the UN’s sustainable development goals. The exchange program will focus specifically on Goal no. 4: Quality Education, Goal no. 11: Sustainable Cities and Communities and Goal no. 12: Ensure sustainable consumption and production patterns. The project's primary target group is ten students and two teachers from each of our schools, that will participate in the exchange program. The secondary target group will be all the other students at our schools that hopefully will be inspired and engaged when hearing presentations and talks from the students that travelled. The purpose of the project is to shape, mature and inspire our students to be active global citizens.
Verdensmål i projektet: The UN Global Goals serves as the foundation for our exchange program and goal no. 4, 11 and 12 will be the pillars on which we will build our program.
Titel: Faglighed som brobygger til engagement i verdensmålene
Type: Cirkulært og uddannelsesudveksling
Bevillingshaver: : Ingeniører Uden Grænser
Bevilling: 898.465 DKK
Lande: Sierra Leone og Zimbabwe
Projektperiode: 2023-2025
Partnere i Danmark: Syddansk Universitet (SDU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Ingeniørservice A/S (DIS), Ocean Plastic Forum (OPF), Carl Ras A/S og Regionernes Genbrug
Partnere i Syd: Social Development EnterpriceSierra Leone(SEND), World Hope International(WHI SL)-Sierra Leone, Water4Ever (W4E) - Sierra Leone, Green Scenery - Sierra Leone, Finic Industries - Sierra Leone, Eastern Polytechnical University - Sierra Leone, National University of Science and Technology (NUST), Zimbabwe
Resume af projektet: Ingeniører Uden Grænser (IUG), Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ønsker at engagere danske universitetsstuderende og øge deres kendskab til dansk udviklingssamarbejde og Verdensmålene gennem uddannelsesudveksling og cirkulære projekter. Projektet indeholder 3 hovedelementer, der har til formål at skabe engagement blandt danske STEM-studerende om verdensmålene gennem I.) faglige undervisningsforløb i dansk regi på universiteter, II.) via uddannelsesudveksling og III.) via donation af udstyr til at støtte den grønne omstilling i dansk udviklingsbistand gennem cirkulære projekter. Derudover vil danske virksomheder stille deres faglige viden til rådighed - både til gavn for de studerende i praktik og med know how til de lokale partnere i det Globale Syd (NGO’er og socialøkonomiske virksomheder).
Verdensmål i projektet: Overordnet set bidrager projektet til opfyldelsen af følgende Verdensmål: SDG 1 – Indsatser med henblik på at nedbringe fattigdom. SDG 6 – Styrkelse af vandforholdene gennem etablering af vandværk. SDG 7 – Fremme bæredygtig energi gennem opsætning af solceller. SDG 12 – Styrkelse af cirkulær økonomi. SDG 13 – Promovering af ingeniørfaglighed ind i den grønne omstilling. SDG 14 – Opsamling og genanvendelse af plastic fra verdenshavene. SDG 17 – Styrkelse af partnerskaber gennem faglighed og udveksling af faglig viden
Titel: Change Your World
Type: Udvekslingprojekt
Bevillingshaver: International Aid Services
Bevilling: 703.545 DKK
Land: Tanzania
Projektperiode: 2022-2025
Partnere i Danmark: Mariager Højskole
Partnere i Syd: Singida Town Center Church (STCC), Singida, Tanzania
Resume af projektet: Projektets formål er at uddanne unge forandringsagenter ifm. Verdensmål 4, 5 og 17. Højskole-elever opnår viden om dansk udviklingssamarbejde og Verdensmål på valgfaget ‘Change Your World’, hvor studieture til Tanzania også finder sted. Med udgangspunkt i mødet med unge tanzanianere faciliterer de som Globale Historiefortællere workshops for både efter- og højskoleelever. Oplæg, spil, dialog og medieproduktioner skaber indsigt og grobund for forståelse for globale unges rolle som forandringsagenter ifm. Verdensmål 4, 5 og 17. En større indsats på de social medier med interviews/reportage skabt af danske og tanzanianske unge sammen rækker ud til og engagerer en større målgruppe af danske unge.
Verdensmål i projektet: Our aim with the project is to put spotlight on youth as agents of change in relation to Sustainable Development Goals, SDG 4 – Quality Education, SDG 5 – Gender Equality and SDG 17 – Partnerships for the Goals.
Titel: Kompetenceudvikling og hospitalsudstyr i Danmark og Etiopien
Type: Cirkulært og udvekslingsprojekt
Bevillingshaver: Khayr Foundation
Bevilling: 751.675 DKK
Land: Etiopien
Projektperiode: 2022-2024
Partnere i Danmark: Engineering World Health (EWH) DTU
Partnere i Syd: Karama Charity Foundation, Werder General Hospital og New Werder Hospital
Resume af projektet: Khayr Foundation og studerende fra EWH-DTU indsamler og sender containere med brugt renoveret hospitalsudstyr og generatorer, inklusiv forbrugsvarer og reservedele, til udvalgte hospitaler i Dollo Zone, Etiopien, hvor det installeres af EWH-DTU. Udvalgt hospitalspersonale fra Dollos hospitaler undervises i installation, brug, vedligehold og reparation af udstyret på Werder Hospital. Inden indsamling besøger EWH-DTU hospitalerne for at vurdere deres behov, kapacitet og hvor udstyret skal installeres. I løbet af projektet tager EWH og Khayr Foundation til forelæsninger og åbent hus dage på forskellige kurser og studieretninger, hvor DTU og KU-studerende engageres i Verdensmålene og udviklingsarbejde gennem deres aktive deltagelse i problemløsning, undersøgelse af casestudy, forslag til projektidéer og samarbejder, samt ved brug af vores projekt og samarbejde med forskellige aktører.
Verdensmål i projektet: Projektet bidrager til: Verdensmål 3. Sundhed og trivsel ved at forbedre sundheden og trivslen for folk i Dollo, Somali Region, idet det donerede udstyr vil forbedre den service
hospitalerne tilbyder, samt redde liv. Verdensmål 4 Kvalitetsuddannelse - ved at EWH-DTU dygtiggører og forbedrer det uddannede hospitalspersonales kompetencer, idet de oplæres i installation, brug, vedligehold og reparation af hospitalsudstyr. Verdensmål 12: Ansvarlig forbrug og produktion ved at genanvende og renovere brugt hospitalsudstyr og derved undgå ressourcespild. Når det ikke længere kan fungerer udtages de reservedele, der kan bruges og resten destrueres forsvarligt af Sundhedsministeriet.
Titel: Lærlingeengagement i udviklingsarbejdet
Type: Udvekslingsprojekt
Bevillingshaver: Mercantec
Bevilling: 559.428 DKK
Land: Tanzania
Projektperiode: 2022-2025
Partnere i Danmark: Dansk Metal
Resume af projektet: Det beskrevne projekt rummer 4 elementer: 1) forundersøgelse, etablering af partnersamarbejde med Syd partner, 2) Etablering af samarbejde med dansk partner (Dansk Metal) 3) Udveksling af elever til en eller flere partnere i Syd. 4) Engagementsindsats. Ad 1: Her påtænkes at sende 3 repræsentanter fra skolen til Tanzania for at møde med potentielle samarbejdspartnere i form af virksomheder i Tanzania – rammer og forventninger for de kommende ophold aftales, ligesom sikkerhed, arbejdsopgaver og forventninger til samarbejdet afstemmes. Ad 2: Her skal vi have aftalt hvilken rolle vores danske partner - Dansk Metal - mere præcist skal spille. Men der er allerede planer om at DM gennem deres store netværk af lokalafdelinger samt medieplatform kan medvirke til at forstærke engagementsindsatsen. Ad. 3) Her påtænkes at sende op til 6 elever på udveksling (3X2) – I første omgang taler vi om smedeelever, som gennem et ophold kan få afprøvet deres faglighed under andre forhold end de danske og på den måde både få personlig og faglig udvikling og samtidig bidrage til lokalsamfundet hos Sydpartneren. Mercantec er i forvejen Verdensmålsskole og projektet vil i høj grad bidrage til at give de kørende aktiviteter et nyt og spændende perspektiv – og måske nå målgrupper som ikke normalt vil have kendskab eller interesse for udviklingssamarbejder. Ad. 4. Engagementsindsatsen vil bestå af en række forskellige aktiviteter (elevforedrag ved morgensamlinger, "happenings" i kantinen) dels på skolen i forhold til nuværende og kommende elever dels i samarbejde med Dansk Metal og deres netværk samt Viborg Kommune og bibliotekerne for grundskolelever og deres forældre og ikke mindst grundskolens lærere.
Verdensmål i projektet: Projektet forholder sig til en række af FN's Verdensmål: Mål 1: Afskaf fattigdom - ved at bidrage til reparation, vedligehold af udstyr samt opbygning af konstruktioner kan opholdet bidrage til at sikre at maskineri fortsat kan anvendes til produktionsformål. Mål 3: Sundhed og trivsel - ved at bidrage med den viden vores lærlinge har om et sikkert og sundt arbejdsmiljø vil et ophold også kunne bidrage til at fremme viden om et sikrere arbejdsmiljø. Mål 4: Kvalitetsuddannelse til alle - ved at deltage i et udlandsophold med fagligt sigte bidrage i væsentlig grad til at videregive relevante tekniske færdigheder og kompetencer samt kompetencer og færdigheder inden for bæredygtighed og arbejde for større lighed til uddannelse for alle - fremme af ikke-voldelig kultur og fremme af kulturel mangfoldighed. Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund: Gennem lærlingenes faglighed kan de bistå med f.eks. af bygge bæredygtige bygninger med anvendelse af lokale ressourcer.
Titel: Praktik for lærerstuderende i Tanzania – med fokus på bevægelse i undervisningen og de 17 verdensmål
Type: Udvekslingsprojekt
Bevillingshaver: Professionshøjskolen UC Syddanmark
Bevilling: 48.000 DKK
Land: Tanzania
Projektperiode: 2023
Partnere i Syd: Mawenzi Teacher Ressource Centre (MTRC), Moshi
Resume af projektet: Formålet er dobbelt. Målet er dels at danske lærerstuderende kommer i praktik på tanzanianske skoler, for at lære om andre metoder og tilgange og dels at de tanzanianske lærere skal opleve danske pædagogiske metoder. Målgruppen er 4 lærerstuderende, der skal i praktik i 6 uger samt de lærere og elever de møder i Tanzania. De 4 praktikanter skal undervise i to skoler og i et efter- og videreuddannelsescenter for distriktets lokale undervisere. Dvs. i en primary school, et voksenuddannelsescenter og på efter- og videreuddannelsescenter. MTRC arbejder med fokus på de 17 verdensmål og er ved at søsætte en større satsning på det. Praktikanterne skal på MTRC holde fokus på det og på bevægelse i undervisningen.
Verdensmål i projektet: Projektet arbejder med alle 17 Verdensmål
Titel: Sport for good
Type: Cirkulært
Bevillingshaver: Skovby sportsklub
Bevilling: 605.513 DKK
Land: Tanzania
Projektperiode: 2022-2025
Partnere i Danmark: Skovbyskolen
Partnere i Syd: Zan Education and Sport Initiative (ZESI)
Resume af projektet: The initiative plan is to use local schools on Zanzibar to educate stakeholders in democratic values, organizational development, and benefits of physical education. We believe that this can affect the sports environments and create strong and healthy sports education in the school system. We (ZESI and us) wish to
use sport as a tool for activating the civil society on Zanzibar, to inspire them to work toward a more sustainable future, with focus on education relevant to the global goals. The end goal is creating positive environments in sports for both children and adults inside and outside the school system. The project will be used as an educational platform to engage and educate Danish elementary school students in Skovby Scholl, on life in Zanzibar. The educational aspect in Skovby Scholl will be a part of a theme that focuses on the SDGs.
Verdensmål i projektet: In this project we are focusing on SDG’s number 3: Good health and well-beeing, 4: Quality Education, 16: Peace, Justice and Strong institutions, and 17: Partnerships for Global Goals.
Projektets titel: Solcelleprojektet
Type: Cirkulært og uddannelsesudveksling
Bevillingshaver: TES Skolen i Afrika
Bevilling: 286.691 DKK
Land: Tanzania
Projektperiode: 2023
Partnere i Danmark: Den Jydske Håndværkerskole i Hadsten
Partnere i Syd: Moshi Tecnical Secondary School, Tanzania Empowerment of community Initiatives (ECOI)og Vijiji Foundation
Resume af projektet: Projektets formål er at engagere lærlinge fra den tekniske skole i Danmark i udviklingssamarbejde. Det skal ske gennem et projekt, hvor den tekniske skole i Danmark samarbejder med en tilsvarende teknisk skole i Tanzania om installationen af et solcelleanlæg på en primary school. Projektets målgruppe er primært de danske lærlinge. De danske lærlinge vil blive undervist i kulturelle og sociale forhold i Tanzania inden deres studieophold, så de er bedst muligt klædt på til opholdet. Undervisningen vil ske i et samarbejde mellem TES Skolen i Afrika (TES) og de pågældende undervisere på den tekniske skole. Projektet vil desuden indeholde forsendelse af brugt skoleudstyr fra DK.
Verdensmål i projektet: Projektet bidrager til at opfylde følgende Verdensmål: 1: afskaf fattigdom, 4: Kvalitetsuddannelse, 7: bæredygtig energi, 13: Klimaindsats.
Titel: Projekt skolemøbler
Type: Cirkulært
Bevillingshaver: YaSally Charity Organisation
Bevilling: 124.774 DKK
Land: Gambia
Projektperiode: 2022-2023
Partnere i Danmark: Højby skole
Partnere i Syd: YaSally Charity Association
Resume af projektet: Formålet med projektet er at støtte skole- og sundhedsområdet samt yde hjælp til selvhjælpsprojekter, der underbygger dette. På skoleområdet faciliteter vi gode fysiske undervisningsforhold på en række skoler, og derved sikres, at der skabes de rigtige indlæringsforhold. Helt konkret indsamles der gode brugte skolemøbler og andet undervisningsudstyr. Vi har desuden stort fokus på at forbedre sundheden, øget samarbejdet lokalt og skabe bedre livsvilkår for de unge. Det hænger nøje sammen med vores støtte af skoleområdet og denne kombinationsstøtte kan vi konstatere fungerer fantastisk godt. Helt konkret har vi med meget stor succes etableret en fodboldturnering – Yasally Cup – for mange lokale landsbyer i området. Det er ikke kun en simpel fodboldturnering, som det ville være i Danmark, men derimod et meget vigtigt samlings- og referencepunkt for mange i distriktet, der styrker handelslivet, samværet og hjælpsomheden i befolkningen, og den fysiske og mentale sundhed og ikke mindst livskvaliteten og livslysten.
Verdensmål i projektet: Projektet bidrager til at opfylde følgende Verdensmål: 1: Bekæmp fattigdom, 3: Sundhed og trivsel, 4: Kvalitetsuddannelse.